Videnscenter for Hørehandicap
Om VFH | Kontakt | Sitemap
ForsideNyhederTemaerPublikationerProjektdatabase
   Her er du:  Forside

Ny udgivelse: Cochlearimplantation af voksne – et dialogoplæg

 

I kølvandet på at Videnscenter for Hørehandicap i en længere periode har haft fokus på cochlearimplantation blandt børn, er videnscentret flere gange blevet opfordret til også at sætte fokus på cochlearimplantation af voksne døvblevne. Opfordringerne er hovedsageligt kommet fra fagpersoner, som er involveret i undervisning og rehabilitering af døvblevne og cochlearimplanterede. Videnscentret har dog ikke umiddelbart kunnet erfare konsensus om, hvilken indsats der primært er behov for.  

Cochlearimplantation af voksne er et tilbud, der involverer flere faggrupper, afdelinger/institutioner og sektorer. Videnscentret har derfor besluttet at påbegynde en proces, som kan bidrage til en afklaring af, hvilke indsatser, herunder behov og muligheder for øget vidensdeling og koordinering på tværs af faggrupper, afdelinger/institutioner og sektorer, der måtte være på området. 

Videnscentret tilbyder at facilitere afklaringsprocessen og har indledt denne proces med at udarbejde et litteraturstudie, interviewe landets audiologiske overlæger samt udarbejde et skriftligt oplæg til dialog, som hermed udgives.  

Oplægget har været til gennemlæsning og høring hos en sparringsgruppe bestående af repræsentanter fra et høreinstitut, to CI-centre og en audiologisk afdeling. Konklusionen herfra blev, at det vil være relevant at afholde et dialogseminar med deltagelse af interessenter på området med henblik på en videre indkredsning af, hvilke tiltag der primært er behov for, og hvordan de kan implementeres. Videnscentret er således gået i gang med at undersøge mulighederne for facilitering af et tværfagligt dialogseminar i foråret 2010.  

”Cochlearimplantation af voksne – et dialogoplæg” kan hentes på vores hjemmeside under ’Publikationer’.

Til toppen

Børn Unge Voksne

Temaer

Fakta om hørelse og høretab

Sprog og kommunikation

Tilgængelighed og støjdæmpning

Specialundervisning 

Rådgivning og støtte

 

 

Videnscenter for hørehandicap | Rymarksvej 1| 2900 Hellerup | Telefon 39968090 | Mail: videnscenter@hoerehandicap.dk | Siden er opdateret 02-03 09